Egetræet med vedbenden,
der klatrer op ad stammen,
er symbol på den stærke mand
og den svage kvinde.
En iøjnefaldende snylter er den gule bævresvamp. Den vokser på flere
egetræer - den snylter dog ikke på
selve egen, men på barksvampen
Ege Voksskind.
Helt ude ved kysten står søjlebøge-
hallen. Bøgene, som stod nærmest
kysten og spejlede deres top i bølgen
blå, er fældet, og stubbene skrider langsomt i havet.
Den brændte eg er stadig et kendingsmærke i skoven. Den har overlevet lyn og brand. Tilmed spirede den efter at være væltet i orkanen 1999.
Den blev rejst igen og står endnu som et vartegn i skoven, men der er næppe liv i den. Vedbenden stortrives derimod.
Fortsætter man fra den brændte eg ad skovvejen ud til kysten kommer man forbi væltede birke, hvor skovbunden er fuld af nedfaldne grene med gode levesteder
for insekter, et sandt habitat for Storskovens sjældne arter, og vedbend og kaprifolier slynger sig, mens muldvarpen skyder.
